dette Navn er saa urimeligt at det ikke lønner Umagen videre at dvæle derved. Det samme er Tilfældet med en Beretning om, at Erkebiskopen skulde »være en Søn af en norsk Adelsmand Engelbrekt Eriksen til Helle i Stavangers Stift« og Margrete, Datter af Biskop Audun i Stavanger[1]. Ved en tidligere Leilighed[2] mener jeg tilfredsstillende at have godtgjort denne Beretnings Umulighed. Den gjendrives nemlig allerede derved, at en Datter af Audun († 1445 som en gammel Mand) efter Naturens Orden neppe har kunnet være Moder til Olaf, og der er i dennes Historie heller ikke det svageste Spor til, at han har havt nogensomhelst Berøring med Vestlandet. Alt gaar derimod i den bestemte Retning, at han har været hjemmehørende i Erkestiftet.
Det forekom mig i sin Tid sandsynligt, at Olaf turde være en Frænde af de to tidligere Erkebisper Olaf Throndssøn og dennes Eftermand, Brodersønnen Gaute Ivarssøn, og denne Formodning tør maaskee ikke være helt urimelig, skjønt jeg ikke kan fremlægge Beviser og selvfølgelig ikke udgiver den for mere end en Gjetning. Denne hvilede derpaa, at foruden Olafs eget Navn ogsaa Navnene Gaute og Thrond forekomme i begge Slægter, samt paa en Henvisning til den Kjendsgjerning, at i det catholske Hierarchis Historie ligefra Paverne selv og nedad jevnlig findes Exempler paa, at de høie kirkelige Stillinger paa en Maade ere gaaede i Arv i Sidelinjer[3]. Havde vi nærmere Oplysninger om vore catholske Biskopers Familieforhold, vilde vor egen Kirkehistorie her sikkert frembyde end flere Exempler i denne Retning end dem, der allerede kjendes. Oslobispen Nicolaus efterfulgtes af en Orm, i
