Mønsterskriver og Ammunitionsskriver[1]. Denne Ansættelse synes Jacob Madsen imidlertid efter Freden at have mistet. Thi den 15. Juli 1646, – det var ved Christian den fjerdes sidste Besøg i Norge – udstedes et mærkeligt Brev om samme Jacob. For det første faar Hannibal Sehested Befaling til at skaffe ham »nogen Leilighed og Plads«. For det andet oplyses i Kongebrevet, at Jacob i »forleden Feidetid har kvitteret Sverige for at gjøre os og hans Fædreland Tjeneste, og at han derfor har mistet de Gaarde, som der (i Sverige) vare ham »forundte«. Jacob har altsaa ei alene opholdt sig i Sverige, men aabenbart ogsaa staaet i svensk Tjeneste, siden der er »forundt« ham Gaarde i Nabolandet. Statholderen faar da i Brevet Befaling til at skaffe ham nogen Erstatning for dette Tab til Ophold for ham, Hustru og Børn[2].
Om nu Hannibal Sehested har gjort Noget for denne Mand, hvem Kong Christian altsaa tager i Beskyttelse, er mig ubekjendt. Men i Januar 1649 møde vi to Kongebreve til Jacob Madsens Bedste, og det er da sandsynligt, at denne personlig har søgt Frederik den tredie – med hvem han maaskee allerede har talt under Hyldingen 1648 – og udvirket sig Bevilgningen. Ved det første Brev af 1. Jan. 1649 udnævnes han til »Ammunitionsforvalter i vort Rige Norge« med den i Datiden ikke ganske ringe Gage af 400 Rdlr. »Os elskl.« Jacob Madsen faar derpaa d. 19. i samme Maaned »for den Tjeneste, han i forgangen Feide har gjort, og det Gods, han i Sverige har kvitteret,« to Gaarde Skøien i Aker, hvilke han i October 1650 dertil endog fik frie for Oppebørsel eller Afgift, saalænge Hannibal Sehested havde Lenet og Jacob Madsen blev staaende i sit Embede[3].
