forekommende Ord »Arvefürste«. Ved Siden heraf har han adskillige i Danmark neppe almindelige Germanismer. Skulde man foruden Sverige, hvor han bestemt maa formodes at have opholdt sig, ogsaa gjette paa andre af »de fremmede Lande«, som han ubestemt taler om, turde man da tænke paa Tydskland Imidlertid maa Forf., da han skrev sit »Consilium«, ikke alene være vendt tilbage fra sit, som han angiver, frivillige Exil, men hans Tilbagekomst maa være skeet allerede for en ikke aldeles kort Tid siden, saasom han viser sig saa bekjendt ei alene med adskillige Forhold i Hjemlandet og Danmark, men ogsaa med Personer i Norge. Han omtaler navnlig Rigets Biskopper, paa hvis Stemning og Holdning han mener, at der bør lægges Vegt. Biskopperne i Christiania og Stavanger antager han sikkert maatte kunne vindes for det tilraadede Statskup, om Bergens Biskop mener han at kunne haabe det samme, men hos Throndhjems er han sikker paa at man skulde støde paa bestemt Modstand, hvorfor han slaar paa, at denne maaskee burde fjernes[1].
Jeg vil da nu nævne den Mand, i hvem jeg mener at see vor Anonym.
Den 3. Januar 1645 omtaler Hannibal Sehested i et Brev fra Akershus en Capitain Jacob Madsen[2] I November s. A. nævnes den samme Mand som General-
- ↑ Bisper i Christiania og Stavanger vare Hening Stockfleth (en Sønderjyde) og Thomas Wegener (dansk). I Bergen var Ludvig Munthe (dansk) Biskop indtil sin Død 12. Marts 1649; til hans Eftermand udnævntes 30. Juni s. A. den vistnok norsk fødte, men i Danmark opdragne Jens Skjelderup, der vel ikke ganske strax tiltraadte Embedet; jeg tænker derfor bestemt her paa Munthe, og dette tør indeholde et vink om det anonyme skrifts Forfattelsestid. Den myndige Erik Bredal i Throndhjem var, som af Anonymen antaget, en udpræget dansk Mand, hvad han i 1658 og 1661 lagde for Dagen.
- ↑ Samll. til det N. Folks Hist. II. 521, V. 419.
