Bjelkes udtrykkelige Erklæring, at Frederik den tredie, dengang allerede valgt i Danmark, var norsk Arvekonge.
Den nye Konge ønskede naturligvis sin Søn Christian, dengang et lidet Barn, snarest muligt erkjendt som Thronfølger, og nu opstod i Danmark Spørgsmaalet, om Kongesønnen af de danske Stænder skulde vælges til »disse Riger og Lande« eller kun til Danmark, idet Norge var hans Arv. Kongen ønskede det sidste, Rigsraadet og Adelen det første. Geistligheden og Borgeraanden føiede Kongen i at vælge Sønnen kun til »Danmark og dets underliggende Provindser«. Trods Rigsraadets Protest blev det herved i 1650. Forhandlingerne vare blevne aabnede 1649, og de vare vistnok paatænkte allerede lige efter Kong Frederiks Tiltrædelse af Regjeringen i 1648.
Der existerer et norsk politisk Skrift, der maa antages at hidrøre fra denne Tid, omtrent fra 1649, maaskee endog det foregaaende Aar. Dets Overskrift er: »En Anonymi Consilium, givet Kong Frederik den tredie om Arverettigheden til Norge at maintenere.« Det vides kun at existere i et eneste Haandskrift, der tilhører Videnskabsselskabet i Throndhjem og er udgivet af afdøde Rigsarchivar Birkeland i det af ham redigerede meget indholdsrige Bind: Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I. Chra. 1870. S. 274–284 (cfr. S. 269–270).
Jeg erindrer levende, at min afdøde Ven Birkeland, dengang han beskjæftigede sig med dette Actstykke, spurgte mig, om jeg kunde nævne ham nogen norsk Mand – Forfatteren betegner sig nemlig udtrykkelig som en saadan –, hvem man her kunde tænke paa. Vi anstrængte os saa begge for at udfinde Forfatteren, men forgjæves. Den Gjetning, Birkeland et Øieblik havde gjort paa Vilhelm Meklenburg, blev med Føie strax opgiven. (Se l. c. 270).
