Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde række, fjerde bind (1907).djvu/160

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

(elapso), tilbage til Hjemmet. Men da han mente, at denne Skandale skyldtes Knuds (Lavard) Raad, lagde han denne for Had.

Henrik Skatelaar faldt i Slaget ved Fodevig i Skaane 4. Juni 1134. Ingerid havde med ham havt tre eller fire Sønner: 1) Magnus, der knyttedes til Moderens Hjemland Sverige, hvor han endog en kort Tid blev Konge, men faldt 1161 i Kampen med Karl Sverkerssøn, efter selv at have ladet Erik den hellige dræbe. 2) Regnald, der var sin Broder Magnus’s Jarl. 3) Buris, der blev i Danmark og der længe spillede en lidet hæderlig Rolle og 4) den mindre bekjendte Knud.

Ingerid sad just ikke længe Enke efter Henrik Skatelaar. Thi efter sit Nederlag ved Fyrileiv 10. August 1134 (lidt over 2 Maaneder efter Slaget ved Fodevig) kom Harald Gille til Danmark, som han igjen forlod saa snart, at han endnu samme Aar kom til Bergen. Under dette Ophold i Danmark maa han have knyttet Forbindelse med Ingerid, som nu blev hans Dronning. Da nu, som bekjendt, Harald Gille myrdedes 13. Dec. 1136, og hans Søn med Ingerid, der fik det svenske Kongenavn Inge, ved Faderens Død var paa andet Aar, er det klart, at Ægteskabet (eller i et hvert Fald Samlivet) med Ingerid maa være indtraadt senest i den første Del af 1135. Inge maa vel have været den eneste Frugt af dette Ægteskab, under hvilket Harald forøvrigt holdt en Frille, Thora Guttormsdatter, til hvem han allerede tidligere maa have staaet i Forhold, da hans Søn med hende, Sigurd Mund, var et Par Aar ældre end Inge. Hendes Forhold til Kongen maa, som kan sluttes af det bekjendte Væddemaal, som gik forud for Harald Gilles Mord, have været ganske offentlig bekjendt; hun har været en Art maitresse en titre.

Ingerids tredie Ægtemand var den norske Lendermand Ottar Birting, der kaldes en »mægtig Høvding«,