Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde række, fjerde bind (1907).djvu/159

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Tillæg.
Dronning Ingerid.

Skjønt denne letfærdige Kvinde kun ganske i Forbigaaende har noget med det Emne at bestille, hvormed jeg her har beskjæftiget mig, benytter jeg denne Leilighed til nogle Bemærkninger om hendes Historie, da en saadan herefter neppe for mig vil tilbyde sig.

Hun var, som bekjendt, af svensk Kongeæt, men spiller en vis Rolle i alle tre nordiske Rigers Historie. Hendes Fader var Regnald, Søn af Kong Inge I af Sverige. Den berømte Margrete Fridkulla, først Norges, derefter Danmarks Dronning, var altsaa hendes Faster og kom til at virke bestemmende paa hendes Skjebne. Margrete fik hende nemlig gift med Henrik Skatelaar i Danmark, Sven Estridssøns Sønnesøn, og skjænkede hende i den Anledning betydelige svenske Godser. Ægteskabet blev imidlertid ulykkeligt. Saxo har (p. 628) en meget pikant Historie om hendes Utroskab: Hun rømte fra sin Mand om Natten, klædt i Mandsdragt, og indlod sig i en Elskovshandel med en ung Mand, om hvem det hedder: muliebriter allectam, viriliter cultam furtive derexit, hvilke Ord jeg overlader det til Læseren at oversætte efter eget Behag. Men Æigtemanden satte efter hende og traf hende i Aalborg klædt som Tjenestekvinde[1] og førte hende, efterat Elskeren var forduftet

  1. In cultu familiari; P. E. Müller forklarer det: »in vestitu muliebri; familiaris h. l. est solitus«. Denne Forklaring forekom mig strax ganske urimelig, og jeg har siden bemærket, at allerede J. Kinch (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1874, S. 320–21) har forklaret det paa samme Maade som jeg (»Ternedragt«).