Esbern snare forbliver i Norge, medens Absalon mødte Erling ved Isøre paa Sjelland og førte ham over til Jylland til Kongen. Her sluttedes endelig Forlig, idet Erling aflagde Ed paa, at han skulde paatage sig at opfostre Danekongens yngre Søn Valdemar (den senere Valdemar Seier), der var et ganske lidet Barn, og gjøre ham til Jarl (dux), og dersom Erlings Søn Magnus ikke fik ægtefødte Børn (der staar liberis, ikke filiis) da skulde Valdemar den yngre blive det norske Riges Arving. Erling blev samtidig Kongens haandgangne Mand (miles) og skulde, naarsomhelst det var paakrævet, stille sexti norske skibe (formodentlig bemandede) til Valdemars Tjeneste. Erling skal saa siden i Norge have bekjendtgjort dette Forlig til Thinge. Et Skib var sendt op fra Danmark for at hente Esbern Snare tilbage, og denne forlod Norge efter at have modtaget Gaver af Folket, bestaaende af Buer og Pile[1].
De islandske Beretninger paastaa, at Erling ved denne Leilighed blev dansk Jarl. Dette maa efter det ovenstaaende være urigtigt. Han blev Kongens miles, ikke hans dux. Allerede Munch[2] har her stillet sig tvivlende ligeoverfor Sagaerne, og det er sikkert rimeligst at tillægge den samtidige Saxo større Troværdighed. Jarletitelen har han visselig faaet af sin Søn. Og hans Vasalforhold angaar det hele Norge og ikke – »Viken«.
Nogen videre Betydning har Forliget ikke faaet, uden forsaavidt som Krigstilstanden mellem Rigerne ophørte. Valdemar blev ikke sendt til Norge for at opfostres, og Tilstandene der vare jo heller ikke indbydende, især efterat Birkebenernes Optræden havde gjort Borger-
