disse Aars Historie[1] skulde de ovennævnte danske Sendemænd have været nærværende i Bergen kort før Magnus’s Kroning der om Sommeren 1163 (formodentlig ogsaa overværet denne) og saa ud paa Høsten have fulgt Erling til Østlandet, hvor det omtalte Thing holdtes med Almuen, og vel derefter have vendt hjem til Kong Valdemar.
Imidlertid havde allerede samme Aar, som Kong Haakon var falden i Slaget ved Sekken[2] (1162), denne Konges Tilhængere paany samlet sig og ladet en anden af Sigurd Munds Sønner, den saakaldte Sigurd Marcusfostre, udraabe til Konge paa Eidsivathing. Saxo kjender den nye Thronprætendent, dog uden at angive hans Navn, idet han (p. 793) kun benævner ham Marci alumnus. (Af Sagaerne – jeg følger fremdeles Hertzbergs Tidsberegning – vide vi, at baade Sigurd og Marcus henrettedes i Bergen 1164). Nu, fortæller Saxo, henvendte de Henrettedes Tilhængere sig først til Kong Karl Sverkerssøn i Sverige, »som syntes at staa i en vis Slægtskabsforbindelse med Norges Konger«[3]. Her opnaaedes ikke nogen virkelig Hjelp, og nu sendte Partiet Bud til Valdemar for at søge Bistand hos denne og lovede »en Deling
- ↑ Norsk hist. Tidsskrift 4 R. III., S. 138 fgg.
- ↑ I Haakons Historie er der hos Saxo en Afvigelse fra Sagaernes Beretning. Saxo siger nemlig (p. 792), at der var opstaaet en Uenighed mellem den unge Konge og hans fornemste Høvding, Sigurd Jarl af Reyr, fordi Haakon havde negtet ham Midler (impensas) til Krigsførelse, hvorfor Sigurd havde skilt sig fra denne, var flygtet til Sverige og, efter at være kommen tilbage derfra, dræbtes af Erlings Folk. Jeg veed ikke, hvorfor den samtidige Saxos Beretning skal forkastes, alene fordi den ei stemte med yngre Islændingens.
- ↑ Tidligere (p. 651) har Saxo berettet, at Karl var en Søn af Sverker med en norsk Kvinde Ulfhild, som han havde bortført fra hendes Mand. Ulfhild skal efter Snorre have været en »Ætling af Thore Hund«.
