og i den Grad lige med Dagen, at der næsten ingen Forskjel blev paa Døgnets Tider, ja saa, at man endog om Natten kunde læse den fineste Skrift«.
Jeg spørger her: Er det antageligt, at man ombord paa Valdemars Flaade har været særlig literær og overhoved givet sig meget af med at læse Skrift, det være sig ved Dag eller Nat? Det er ikke sandsynligt, at Høvdingerne, end sige Mandskabet har givet sig af med at læse. Men har »Absalons Klerk« været med, kan det rigtignok let forklares, at dette Træk er kommet med i Skildringen.
Paludan-Müller har med vanlig Genialitet paapeget en Række af Stykker i den Del af Saxos Verk, som han har giver Navnet: »Absalonspartiet«, om hvilke Stykker det aabenbart maa antages, at de bero paa Saxos umiddelbare Iagttagelse af Begivenheder og Phænomener som Øienvidne. Han bemærker[1]: »Tager man Absalonspartiet nærmere i Øiesyn, vil man finde, at det for en stor Deel bestaar af høist livlige Enkeltskildringer, der vel i Texten ere stilistisk sammenarbeidede, men i den indre Sammenhæng temmelig løst forbundne.« Han nævner nu en Række Exempler paa saadanne Partier af Saxos Verk, om hvilke han siger, at »de røbe sig ikke alene som hidrørende fra et Øienvidne til de skildrede Begivenheder, men synes endog at være nedskrevne under det endnu friske Indtryk af de mærkelige eller rystende Scener«. Mellem de af Paludan-Müller fremhævede Steder er der flere, der angaa Begivenheder udenfor Danmark, f. Ex. »det prægtige Stykke om Arkonas og Karenz’s Erobring, om Flaadens Farer og Absalons Aandsnærværelse paa Toget mod Julin og ved det mislykkede Forsøg paa at føre Flaaden ud gjennem Oder-
- ↑ (Dansk) Historisk Tidsskrift, 4. R., V, 337 flg.
