betragtede Fjeldet, beundrede dets steile Top og erkjendte, at Befæstningen var uindtagelig, idet Naturen her havde gjort mere, end Kunsten.«
Er denne livfulde Gjengivelse af Kongens Stemning og Tale paa Slotsbjerget allerede mærkelig, gjelder dette endnu mere andre Steder i Fortællingen. Efterat Misfornøielsen med Toget hos nogle af de danske Krigere er skildret gjennem Nils Oxes Tale i første Person og Absalons bestemte Optræden derimod, faar man høre om Flaadens Seilads videre langs Kysten. Man kom, hedder det, til Portør, og om denne Havn siger Saxo, at »den er berømt af Sigurd Slembes udmærkede Tapperhed, thi her var det, at han med faa Skibe beseirede en uhyre stor Flaade«.
Er det nu sandsynligt, at Saxo har hentet denne eiendommelige, netop for en Mand med historisk Sands særlig interessante Oplysning af Absalons eller en anden Deltagers senere Beretning til ham i Danmark? Det er ikke rimeligt, at almindelige Danske, naar de kom til Portør, just skulle have erkyndiget sig om stedets historiske Minder eller, om noget saadant tilfældigvis var blevet dem berettet, bevaret, hvad de fik at høre, og bagefter fortalt det til Saxo. Tænker man sig derimod denne som personlig nærværende, bliver det en helt anden Sag. Mærkes maa det nu, at Sigurd Slembes Bedrifter netop høre til de Partier af Norges Historie, som Saxo med størst Udførlighed og Liv har beskrevet[1].
Maaskee endnu mærkeligere er det, at Saxo under Skildringen af Seiladsen nordover langs Norges Kyst gjør den Bemærkning, at man »kom saa langt, at ved Sommersolhvervs Tid befandtes Nætterne at være saa lyse
- ↑ Saxo p. 786–89. I den Skildring nævner han ellers ikke Sigurds Kamp ved Portør, hvilken dog kjendes ogsaa fra Sagaerne.
