stændig til Grunde, om ikke Saxo havde bevaret den[1]. Grunden til, at Saxo med saa stor Forkjærlighed har beskrevet dette andet Norgestog, kunde allerede søges i en for ham meget vigtig Omstændighed. Absalon, som vel at mærke ikke omtales som Deltager i det første af Valdemars norske Tog og derfor maa antages ikke at have havt noget dermed at gjøre, sees udtrykkelig ikke alene at have været med paa det andet, men endog under dette at have spillet en betydelig Rolle. Saxo, »Absalons Klerk«, kunde altsaa af sin Patrons Mund have faaet en Besked om dette Tog, fyldigere og for ham betydningsfuldere, end den, han har havt om det første.
Men Beretningen har Momenter, som aabenbart lettere kunne forklares som umiddelbart stammende fra et Øienvidnes Iagttagelser, end som Gjengivelser af Andenmands Fortælling, hvor fortrinlig en saadan end kunde have været.
Skildringen af Valdemars Modtagelse i Tønsberg, hvor man gaar ham i Møde med festlig Procession, »saa at man ved en religiøs Ceremoni gjorde sin Underkastelse fuldkommen«, er meget malende. Erling Skakkes Stridsmænd havde flygtet fra Borgen. Det er høist interessant at læse: »Kongen steg op ad Bakken[2] [til » Slotsbjerget«],
- ↑ Det er høist characteristisk, at Keyser med sin devote Kulsviertro paa Sagaernes Ufeilbarhed og Fortrin for andre Kilder tager saa lidet Hensyn til Saxos prægtige Beretning, hvis Sandfærdighed og Paalidelighed skulde synes indlysende for enhver fordomsfri Læser, at han alene omtaler den i Forbigaaende med den Bemærkning, at Valdemar I »skal have (!!) landet i Viken«, men snart maatte vende om! (Norges Historie af R. Keyser, udg. af O. Rygh, Christiania 1870, I, S. 97.
- ↑ Der staar (p. 818): superato clivo. Det maa aabenbart være den Bakke eller Klev, som endnu hedder »Danekleven«. Skulde den have faaet sit Navn ved denne Leilighed?? En liden Ø ved Tønsberg hedder ogsaa »Danholmen«.
