Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde række, fjerde bind (1907).djvu/134

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

hvor det gjelder Norges Forhold til Danmark og Sammenstød mellem de to Riger.

Det følger af sig selv, at det, naar man vil danne sig en Mening om Saxos Værd for norsk Historie, maa blive af største Betydning at komme paa det Rene med, hvilken Adgang og hvilke Betingelser Forfatteren har havt til at skaffe sig Kundskab om Norges Land, dets Forhold og dets historiske Traditioner. Hidtil har man paa Forhaand antaget, at hans Efterretninger om Norge alene have beroet paa de Fortællinger om dette Land, han har kunnet høre af Danske eller, om det kom høit, paa de Iagttagelser, han har havt Leilighed til at gjøre, naar Nordmænd eller Islændinger indfandt sig i Danmark.

Jeg er derimod kommen til den Tro, at Saxo personlig har besøgt Norge og befaret en større Del af dets Kyster, og at han saaledes har havt Anledning til ved selvsyn at skaffe sig en langt sikrere og frugtbarere Kundskab om Landet, end den, man kan erhverve blot gjennem Andres Fortællinger. At Saxo har været i Norge, mener jeg at gjøre sandsynligt ved en Sammenligning mellem hans Beretninger om de to Tog, som Valdemar I har gjort til Norge i Aarene 1165 og 1168.

Det første af disse Tog skildres, skjønt det indledes med en længere Oversigt over Hovedbegivenhederne i Norges Historie efter Harald Gilles Død, i sig selv temmelig kortfattet[1].

Men desto udførligere, livfuldere og mere interessant beskrives det andet Tog. Herpaa maa man allerede af den Grund sætte saa meget større Priis, som dette Tog ikke med et Ord omtales i nogen islandsk Kilde, saa at altsaa Historien paa dette Punct vilde være gaaet fuld-

  1. Saxo, ed. P. E. Müller p. 793–795.