For et Aars Tid siden fortolkede jeg efter de Studerendes Ønske i et Par Semestre udvalgte Dele af Saxos beundringsværdige Verk, fortrinsvis partier, der angaa Norge. Disse Forelæsninger, ved hvilke jeg havde den sjeldne Glæde at see ogsaa en dansk Student blandt mine stadige Tilhørere, have givet Anledning til, at de nedenstaaende Bemærkninger ere nedskrevne.
En samlet Undersøgelse af Saxos personlige Forhold til Norge og hans Verks Betydning som Kilde særlig til Norges Historie er endnu ikke anstillet. For de danske Forskere har en saadan Undersøgelse ligget fjernere. De norske Historikere have i den Grad betragtet »vore« (ɔ: Islændingernes) Sagaer som de afgjort paalideligste Kilder til norsk Historie, at Saxo nærmest kun er bleven benyttet som en subsidiær, supplerende Kilde. Efter min Mening fortjener Saxo navnlig for sin Samtids Vedkommende en større Opmærksomhed, naturligvis især,
