Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/9

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

og efter forskjellige Hændelser hyldes han af de slagne og fortvivlede Birkebener som deres Høvding og snart efter som deres Konge.

Vi ville see nærmere paa disse Beretninger. Gunhild angives at have holdt Sverres Paternitet hemmelig i 24 Aar. Er dette sandsynligt eller tænkeligt, at hun endog havde kunnet gjøre dette? Kong Sigurd Mund var, som bekjendt, sikkert en af Norges usædeligste Konger, men paa hans Elskovshandeler og deres Følger synes der ikke at være lagt Skjul, naar undtages Forbindelsen med Christina Kongsdatter, som længe var ubekjendt, men Grunden er her klar, thi her forelaa efter Datidens Kirkeret et Tilfælde af Blodskam, da de to vare eller skulde gjælde for Sødskendebørn. Men da Sigurd i en Alder af 15 Aar eller saa omtrent havde aflagt det i Sagaen helt drastisk skildrede Besøg hos Tjenestepigen Thora, sørger dennes Herskab omhyggelig for, at Frugten deraf, Haakon (Herdebred) opdrages og erkjendes som Kongebarn. Paa Sigurd Sigurdssøns (Marcusfostres) Herkomst som Sigurds uægte Barn lagdes ligesaalidt Skjul. Hvorfor skulde da Gunhild saa omhyggelig skjule sin Forbindelse med Kongen? Datidens Moral var i Sandhed saa slap, at hun neppe har gjort det af Undseelse, ligesom der før Sigurds Fald ikke kunde være større Fare for, at Sverre skulde blive efterstræbt af Kongens Fiender, end for at dennes øvrige uægte Børn skulde være udsatte for saadant. Naar Sverre siges at være født „snart“ efter Gunhilds Giftermaal med Unaas, maa dette naturligt opfattes derhen, at Gunhild, allerede før Giftermaalet kom istand, var frugtsommelig og heraf maatte atter sluttes, at enten har Unaas selv, allerede forinden Giftermaalet stiftedes, staaet i Forhold til hende samtidig med Kong Sigurd, hvorved altsaa Paterniteten i