udtrykkelig vedtagen „med Samtykke af Kong Magnus, Erkebiskop Eystein og Erling Jarl samt alle de forstandigste Mænd i Norge“, d. v. s. paa et under Eysteins og Erlings Ledelse afholdt Rigsmøde. Da der i disse begges styrelsestid kun afholdtes et saadant, er det dermed givet, at den nye Lov maa være bleven forhandlet og istandbragt paa det i Bergen Kroningssommeren sammenkaldte Rigsmøde, hvad da heller ingen for Tidspunktets Vedkommende bestrider[1].
Derimod er der fra enkelte Hold blevet reist Tvil om, hvorvidt Bestemmelsen nogensinde har været formelt vedtagen overensstemmende med de for nye Loves Anerkjendelse gjældende statsretslige Regler[2]. Disse Tvil, der nærmest bundede i Misforstaaelser, er imidlertid forlængst tilbageviste først af mig i „Det norske Aristokratis Historie“ S. 128–33 i Noten og derpaa yderligere af Maurer, Schenkung S. 29 ff. Navnlig har den sidste tillige godtgjort, at Løven foruden paa Rigsmødet i Bergen ogsaa maa være bleven paa lovlig Maade vedtagen paa Lagthingene, idet den ikke alene har været optagen i Gulathingsloven„ hvor den fremdeles staar at læse, men desuden i Erkebiskop Eysteins Bearbeidelse af Frostathingsloven[3] samt, ifølge et lidet, men vistnok
- ↑ Jfr. Maurer l. c. S. 31 ff.
- ↑ C. P. Paludan-Müller, (Dansk) Hist. Tidsskr. III 1 S. 274 og 288 (1858); E. Jessen i en anonym Artikel i Sybels Hist. Zeitschr. XXXVI S. 640–41 (1876).
- ↑ Maurer, Schenkung, S. 36, og Eingangsformel d. altnord. Rechts- u. Gesetzbücher (1886) S. 333 ff. Se nu tillige G. Storm’s Udgave af Oversættelsen fra 1594 af Frost.loven (N. g. L. IV S. 31 ff.), hvor Bestemmelsen i sin Helhed er indtagen, og endelig Sievers’s Paavisning i hans Udgave af „Tübinger Bruchstücke der älteren Frostathingslög“, S. 33, af, at den ligeledes har havt Plads i den disse Brudstykker forud-
