Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/81

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
77
DEN FØRSTE NORSKE KONGEKRONING.

samme Aktstykke? Derved anvendte han jo kun et ægte Træk mere til Fordel for Bedrageriet. Af hint ægte privilegiebrev fremgik, at Erling Paaskedag havde sluttet en Overenskomst i Nidaros, maaske endog i Kristkirken, med Erkebiskopen. Naar det derfor gjaldt at finde en Leilighed, da han kunde tænkes at have indrømmet – ikke Erkebiskopen som saadan, men – Metropolitankirken som kanonisk Institution en Række betydningsfulde Rettigheder og deriblandt først og fremst Lenshøiheden over Kongedømmet, kunde ingen bedre Dato anføres, end Paaskedagen i Kroningsaaret, da der netop udfærdigedes nye Indrømmelser fra Kongedømmets Side under personlig Medvirkning af Erkebiskop og Rigets faktiske Styrer, omend i Virkeligheden af et langt snævrere Indhold, end man ved Forfalskningen tilsigtede at give det Udseende af.

Storms Undersøgelser af det saameget omskrevne Dokument leder følgelig konsekvent til den Slutning, at det er blevet sammenarbeidet af flere i Nidaros Metropolitankirkearkiv opbevarede ægte Aktstykker, hvoraf et har været dateret „in hac die gloriosæ resurrectionis“, d. e. Paaskedag samme Aar, som Magnus Erlingssøn om Sommeren blev kronet.

VI. Thronfølgeloven og dens Forhold til Underkastelsesdokumentet.

Ved Siden af det forfalskede, men af Storm i det væsentlige restituerede Lensunderkastelsesbrev er Gulathingslovens Kap. 2 vor Hovedkilde, naar det gjælder nøiere at fastslaa vilkaarene for den i Anledning af Magnus Erlingssøns Kroning trufne Overenskomst mellem Kongedømme og Hierarki.

Nævnte Lovsted indeholder en forholdsvis udførlig Bestemmelse om Thronfølgen, og den siges i Overskriften