En tilsvarende Ændring til „huic ecclesiæ“ foreligger
i den tidtnævnte Bekræftelsesformular i Brevets Slutning
(oprindelig vel ligeledes „ecclesiæ Nidarosiensi“).
Endnu stærkere Forvanskninger bar Overarbeideren tilladt sig i de Uddrag af de andre Privilegiebreve, som han har skudt ind i Underkastelsesdokumentet. Herom henvises imidlertid til Storms Afhandling S. 23.
Spørgsmaalet bliver dernæst, om der ikke ved Siden af de af Storm saa skarpsindig paapegede Forfalskninger saavel i den ægte Del af Dokumentet som i de indskudte Stykker med Rimelighed ogsaa kan formodes foretaget andre, som altsaa yderligere reducerer dets Troværdighed paa et eller andet Punkt.
I saa Henseende er der navnlig en Angivelse, hvor- paa opmærksomheden uvilkaarlig retter sig. Vi har netop seet, at alt, som i det oprindelige, ægte Lensunderkastelsesdokument kunde tyde paa dettes Udfærdigelse udenfor Nidaros og Kristkirken, er omhyggelig fjernet, og at man derfor af Brevet, som det foreligger, faar det bestemte Indtryk, at Meningen var at bevise dets Udfærdigelse i selve Nidaros Domkirke. Men gjælder en saadan beregnet Hensigt Udfærdigelsesstedet, ligger det nær at antage, at en lignende Hensigt i nogen Grad kan have spillet ind ogsaa for Udfærdigelsestidens Vedkommende. Ganske vist kom det for Forfalskeren langtfra
den anførte pavelige Gjengivelse antager jeg derimod, at Texten oprindelig har lydt, som følgen „In perpetuæ quoque subiectionis testimonium hoc pro me et pro omnibus meis catholicis successoribus privilegium sanctæ ecclesiæ Nidaroaiensi concedo et litteris meis sigillatis confirmo ut post vocationem meam regale diadema et meum quod hodierna die sacro altari in confinationem offero et omnium mihi succedentium prefato delegetur martiri Nidarosiæ in ecclesia cathedrali.“
