... prefato delegetur martiri Nidrosie in ecclesia cathedrali“
indsat „ut regale diadema ... presenti delegetur
ecclesiæ“, hvorved der altsaa – foruden Forudsætningen
om Aktstykkets Udfærdigelse i Nidaros istedetfor i Bergen
– fremkommer den i sig selv egentlig ganske umulige
Tanke, at det var til kristkirken og ikke til St. Olaf,
at Kronen skulde ofres. Paa samme Maade heder det i
Forfalskningen strax ovenfor, at Kongen „in perpetuæ subjectionis
testimonium“ meddeler Privilegiet angaaende
Kroneofret „huic metropolitanæ ecclesiæ“, hvilket følgelig
ligeledes giver at forstaa, at Underkastelsen skede under
Nidaros Kathedralkirke (og dens samlede Præsteskab)[1],
medens Jævnførelsen med Ordene i den pavelige Stadfæstelse
af 1274 af Kompositionen til Bergen (Norges g.
Love II S. 456 øverst) viser, at der fra først af har
staaet „ecclesiæ Nidarosiensi“, d. v. s. at Privilegiet med
Kronens Ofring og den derved symboliserede Lensunderkastelse
gjaldt til Fordel for det „Nidarosiske“ d. e. det
norske Kirkesamfund med Erkebiskopen som selvskreven
øverste Repræsentant. Forfalskningen er i ethvert Fald,
som ogsaa af Storm udtalt, fuldt bevidst[2].
- ↑ I Glossariet til N. g. L. har jeg s. v. eeclesia 3 opfattet Stedet anderledes, idet Storms Afhandling dengang endnu ikke forelaa.
- ↑ Storm synes derimod ikke at være bleven opmærksom paa, at ogsaa Paven, som ovenfor i Texten fremholdt, i sin Stadfæstelse af 1274 paa Kompositionen til Bergen (l. c.) udtrykkelig anfører, at Kroneofret skulde gjøres „in signum subjectionis memoratæ ecclesiæ Nidarosiensis“, idet han neppe i modsat Fald vilde have kaldt Ordene „huic metropolitanæ ecclesiæ“ simpelthen for et „Tillæg“, som altsaa uden anden nærmere Angivelse af, hvem Privilegiet tilstodes, kunde udelades. At stryge de nævnte indsatte Ord uden at sætte et andet Hensynsobjekt i deres Sted, vilde i mine Øine gjøre den latinske Udtryksmaade for snau og ubestemt. I Henhold til
