Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/74

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


De heromhandlede Friheder, Skydshestenes Forøgelse, Meludførselen til og Vadmelsindførselen fra Island samt Eftergivelsen af Tolden paa den sidste, hænger saaledes paa det nøieste sammen og maa være bleven Erkebiskopen tilstaaede samtidig Herpaa tyder da ogsaa den yderst sammentrængte Omtale, som i Overarbeidelsen af Underkastelsesdokumentet er blevet dem tildel. Det er paatageligt, at der her alene foreligger et indskudt Hastværksuddrag af et særskilt Privilegiebrev, hvis enkelte Poster dels er gjengivet i halvveis uforstaaelige Antydninger, dels ligefrem oversprungne. Det sidste er saaledes Tilfældet med Punktet om Skydshestene, hvilket derimod kortelig nævnes i den ægte Bekræftelse i Hoveddokumentets Slutning.

Paa det sidste Sted omtales tillige et Punkt, som ellers intetsteds opføres, nemlig Erkebiskopens Ret til at arve her i Riget afdøde fremmede Geistlige. Da imidlertid ogsaa dette direkte tilsigter at forøge Erkebispestolens Indtægter og det erholder sin formelle Bekræftelse i umiddelbar Forbindelse med de nysomhandlede Privilegier af lignende Tendents, begaar man neppe nogen Feilslutning ved at formode, at nævnte Rettighed er ble- ven formuleret i det samme Brev som de. Maurer har desuden Ret, naar han paapeger, at Arv efter udenlandske Geistlige i det 12te Aarhundrede endnu kunde have en vis Betydning, idet det dengang vistnok fremdeles af og til hændte, at især engelsk fødte Præster fik Ansættelse i den norske Kirke. I sidste Halvdel af det 13de Aarhundrede, da Overarbeidelsen af Dokumentet maa have fundet Sted, var denne Indvandring af engelske Klerke derimod forlængst ophørt, medens den senere Tilstrømning af danske og tydske Elementer endnu ikke var begyndt. Derfor har Forfalskeren ikke fundet det