dem i den bekræftende Slutningsformel. Svaret maa blive følgende:
For det første er det aabenbart Tanken, at disse nye Tiendendredsler, som Kongen og hans Hird nu paatager sig, skal udgjøre et Slags Takkeoffer til Kirken for Kongens Kroning. Vi erfarer jo af „Bergens Fundats“[1], at Erling Skakke ogsaa for sin Del fandt at burde vise sin Erkjendtlighed i samme Anledning ved at love at oprette Halsnø Kloster og med fin Artighed ligeoverfor Erkebiskop Eystein, hvis Navn paa Latin gjengives med Augustinus, at lade det indvie „Sancto Augustine til Lov og Ære“. Det kan da heller ikke forundre, om Kongen selv og hans øvrige Hirdmænd aflagde et tilsvarende, til selve Kroningen knyttet Løfte af et for Kirken behageligt og passende Indhold.
Men dernæst lader det sig neppe heller miskjende, at de aarlige Tiender fra kirkelig Side kunde opfattes som et Slags Modstykke til de Udredsler af Lenet, som en almindelig Lensmand havde at afgive til sin verdslige Lensherre. En af den nogle Aartier senere regjerende Pave Innooents III’s Yndlingsbetragtninger gik, som allerede anført, netop ud paa, at alle Folk, som til Paven betalte Peterspenge, derved erkjendte sig at staa i Lensforhold til Pavestolen. Det maatte for Datidens Tankegang ligge nær at anvende et lignende Ræsonnement paa den aarvisse Tiende, og de af Kong Magnus og hans Hirdmænd Kirken indrømmede nye Tiendearter kunde derfor finde en til selve Ideen svarende Plads netop i Lensunderkastelsesbrevet. Naar Kongen ogsaa af selve Kongedømmets Krongodser – og ikke blot af sine mere personlige Indkomster, saasom Sagefald, Skatter, eventuelt Krigsbytte o. lign. – og Hirden af selve de af
- ↑ Se ovenfor Side 21.
