kument, hvorved Kong Magnus Erlingssøn underkaster sig og sit Rige St. Olafs Lensoverhøihed, maa det visselig erkjendes at være bragt paa det rene, at der af nævnte Konge, d. v. s. af hans Fader og Formynder Erling Skakke paa hans Vegne, virkelig er bleven udstedt et saadant, af Erkebiskop Eystein personlig redigeret Privilegiebrev for den norske (nidarosiske) Kirke, hvori Lensunderkastelsen under den hellige Kong Olaf i tydelige Ord indrømmedes og udtaltes.
Selve dette Brev er imidlertid ikke Efterverdenen opbevaret. Derimod udgjør det Hovedindholdet af en forfalsket Kopi eller rettere sagt Bearbeidelse, der henimod halvandet Hundrede Aar bagefter, sandsynligvis, som af Storm paapeget, under Erkebispesædets Domkapitels langvarige og yderst haardnakkede Strid med den daværende Erkebiskop Jørund, er blevet istandbragt af Kannikerne for at støtte dem i deres optræden mod sin egen Metropolitan. I denne Bearbeidelse er der i det ægte Privilegium indskudt Stykker, der baade ved Stil og Indhold synbart adskiller sig fra og delvis endog staar i Uoverensstemmelse med Hovedbrevets. For at udslette sporene af dette sit Arbeide har Forfalskeren imidlertid desuden tilladt sig forskjellige Forvanskninger og Ombytninger af Udtryk i Hovedbrevets Text og navnlig bl. e. strøget alt, som kunde tyde paa, at det var „under Martyren (og hans Repræsentant Erkebiskopen)“, og ikke „under Domkirken“ (og dens institutionelle Repræsentation, Erkebiskop og Domkapitel), „at Underkastelsen er skeet“ (Storm l. c. S. 21). Særlig er i Forbindelse hermed undgaaet at anføre nogetsomhelst af det, som i det ægte Brev mindede om Kroningens Afholdelse og Privilegiets Udfærdigelse i Bergen.
