staaet. Ved Aarstal har Feillæsning eller falsk Beregning let for at indsnige sig, ligesom paa den anden Side Udsagnet om Biskop Bjarnvards Udnævnelse ved Kong Eystein paaviselig hviler paa falsk Hjemmel. Men en saa usammensat Meddelelse som Henlæggelsen af en bestemt Begivenhed til en bestemt Helgendag, maatte bero paa en Forvexling af to forskjellige Begivenheder, og Sandsynligheden heraf maa erkjendes at være saa meget mindre, som den opgivne Dag netop falder indenfor den i andre Kilder anviste Høisommertid.
Endnu en overveielse turde desuden i nogen Grad tjene til at styrke Angivelsens Troværdighed.
Som bekjendt var det i Middelalderen ufravigelig Skik at henlægge alle større Høitideligheder og særlig de kirkelige til en eller anden anseet Belgens Festdag, idet man derved stillede sig under vedkommende Helgens direkte Beskyttelse. Maurer har derfor (Schenkung S. 51) pegt paa Olafsdagen, den 29de Juli, som en passende Dag at henlægge Kong Magnus’s Kroning til. Det maa da ogsaa erkjendes, at for Erkebiskop Eystein og Erling Skakke kunde det næsten ikke undgaaes under deres forberedende Raadslagninger om Vaaren i Nidaros til Kroningsdag at vælge Festdagen for den Helgen, hvoraf den unge Konge ved samme Leilighed tænktes at skulle tage sit Rige i Len. Maatte Erling end af nærliggende politiske Grunde vægre sig ved at lade Kroningen ske i St. Olafs egen Kristkirke i Nidaros, fordi Thrønderne jo overhovedet var hans Modstandere, medens han i Bergen og dens Omegn havde baade sin Hjemstavn og sine bedste Tilhængere, saa var dette kun en Grund mere til ikke at forbigaa Nationalhelgenen ogsaa ved Valget af Høitidsdag, saameget mere som Olafsdagen ovenikjøbet indtraf midt paa den mest farbare Aarstid. Naar ikke
