Om begge de her omtalte falske Opgivender gjælder
det forøvrigt, at heller ikke Forfatteren af B er
bleven opmærksom paa deres Urigtighed. Han gjengiver
dem tværtimod begge og tilføier endog angaaende Biskop
Bjarnvard en længere Remse, paa hvis Indhold her ei er
Stedet at gaa nærmere ind.
Men kommer jeg saaledes til den Opfatning, at det er Misforstaaelser og ikke forsætlige Opdigtelser, som i Henseende til nogle af ham anførte Data kan bebreides A’s Forfatter, saa faar hans Angivelse af Dagen for „Herredagen“ i Bergen i Anledning af Magnus Erlingssøns Kroning dog ialfald en vis Vægt. Ganske vist er Aarstallet 1170 (MCLXX) urigtigt; men Feilen, der, saavidt det af Udgaven kan skjønnes, ogsaa gaar igjen i B, kan skyldes enten en Feillæsning, en Feilregning eller en Feilskrivning. Den udtrykkelige Angivelse af „sancti Laurits Dag“ maa derimod være hentet nogetsteds fra, og da vi ser, at Redaktøren af B har havt Adgang til et Kalendarium el. lign., hvorfra han har taget Datoen for Indvielsen af Graamunkeklostret i Bergen (Philippi et Jacobi Dag – 1ste Mai – 1301), hvilken Opgave Storm er tilbøielig til at anse for ægte, saa kan det samme, senere tabte Kalendarium have staaet Forfatteren af A aabent og han deri have fundet antegnet en saa vigtig Dato som den for den første norske Kongekroning Ialfald vilde hans Benyttelse af et saadant Skrift ikke ligge fjernere at antage end af den Bispefortegnelse, hvorfra han har hentet det oldnorske Navn paa Bergens første Biskop.
Naturligvis er der imidlertid en Mulighed for, at han ogsaa i det heromhandlede Punkt kan have gjort sig skyldig i en Misforstaaelse. Men det er vanskeligt at tænke sig, hvorledes en saadan her skulde være op-
