at have „fundet antegnet i en gammel islandsk Bog“[1]. Men just med Hensyn til Anførslen af denne Biskop fremtræder samtidig Forfatterens Tilbøielighed til at kombinere falsk. Han fortæller nemlig (Udgaven S. 17), at det var Kong Eystein (Magnussøn), som „satte“ „Bjarnvard Biskop“ „i Bergen“. Hvor har han dette fra? Tydeligvis derfra, at den af ham benyttede Bispefortegnelse anførte Bjarnvard som den første Bergenske Biskop samtidig med, at „Fundatsen“ vidste at berette, at Kong Eystein “stigte først Biskopsstolen i Bergen og lagde til Biskopen og hans Kanniker til Underholdning møget Landgods og gjorde Domkirken af Kristkirke, som Olaf Kyrre lod bygge“ (Udgaven S. 523). Forfatteren af A har altsaa her draget den for ham nærliggende Slutning, at naar Eystein stiftede Bispestolen i Bergen og Bjarnvard var første Biskop i Bergen, maatte dennes Ansættelse skyldes Kong Eystein. Forfatteren gjør sig følgelig ikke, som Storm i Anledning af denne hans Feiltagelse siger, skyldig i at „digte“, men i at stole for meget paa Fundatsens Ord, at det var under Kong Eystein (istedetfor under Olaf Kyrre), at Bergen blev Bispesæde, og at Biskop Bernhard tog Bolig i den nyanlagte Kjøbstad[2].
En anden Angivelse i A, som Storm ligeledes betegner som „uhistorisk og opdigtet“, gaar ud paa, at Kardinal Nikolaus ankom til Norge „aattende“ (attende?) Aar efter Kong Harald Gille’s Død. Men ogsaa dette Tal skyldes vistnok en eller anden Feilregning eller Feillæsning fra Forfatterens Side og ikke bevidst Opdigtelse.
