i dette Punkt at bestyrke dens Troværdighed, ligesom da heller ikke Konrad Maurer (Schenkung, S. 52) finder Rimkrønikens Datum uværdigt enhver Opmærksomhed. Det kan derfor maaske lønne sig at se lidt nærmere paa det anførte bergenske Skrift og dets Forhold til sine Kilder, saameget mere som Gustav Storm’s kritiske Vurdering af Rimkrøniken i Hist. Tidsskrift, III, 4, S. 422 ff., saa rigtig den end i Hovedtrækkene maa erkjendes at være, dog i visse Enkeltheder synes at indbyde til Supplering eller Modifikation. Dog kan jeg her ikke optage dette Emne til udførligere Diskussion, end dets Sammenhæng med den egentlige Gjenstand for nærværende Afhandling tilsiger.
Storm kommer paa nævnte Sted til det Resultat, at Bergens Rimkrønike „kun er en omskrivning paa Vers“ af dens prosaiske Forgjænger, den saakaldte „Bergens Fundats“ (ligeledes trykt i Norske Magazin I), og at hvor Krønikens Forfatter „leverer selvstændige Tillæg, der digter han“. Imidlertid skiller Storm selv i saa Henseende nedenfor i nogen Grad mellem Krønikens to Redaktioner, A og B. Om A siger han, at dens „selvstændige Tilføielser ... er alle uhistoriske og opdigtede“. Blandt disse regner han da ogsaa det for „Herredagen“ i Bergen opgivne Datum, den 10de August 1170. Derimod tænker Storm sig, at nogle af Tilføielserne i B maaske kan stamme „fra gamle Kilder (f. Ex. at Graamunkeklostret blev indviet af Biskop Narve 1ste Mai 1301)“, og han gjør særlig opmærksom paa, at Forfatteren af B „har studeret et gammelt Haandskrift af Norges Kongesagaer, sandsynligvis „Kringla“, som dengang endnu fandtes i Bergen“.
At Storm har Ret i, at „Fundatsen“ er Kilde for og ikke, som Udgiveren, Nicolaysen, mener, et prosaisk
