Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/49

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

afhængig af alle disse Detaljer. Hvad det først og fremst maatte gjælde, var at faa Kroningen og dermed den nye statsskik til at gaa i Laas. Hertil behøvedes vistnok ogsaa forudgaaende og maaske ikke saa ganske kortvarige Underhandlinger. Men dels var disse ifølge sagens Natur af et andet og mere fortroligt Indhold end Forberedelsen af almene Lovforandringer, dels var de, som nedenfor skal sees, i Hovedsagen allerede afsluttede, før Erling Skakke og Erkebiskopen mødtes i Bergen. Naar derimod Kroningen var over og Kongedømmets Kapitulation dermed i Principet afgjort, var Tiden strax inde til at smede, medens Jernet endnu var varmt, idet man drog de for Lovene mest paatrængende Konsekventser af Hierarkiets Seier. At saa er blevet fremgaaet, synes netop Udsættelsen af Brands Bispeindvielse til Høstens Begyndelse at vidne om. Formentlig afsluttedes dermed overhovedet Erkebiskopens Forretninger i Bergen for denne Gang, og han har før Stormtidens Indtræden skyndt sig hjemover til Nidaros, medens den nyindviede Biskop af Hole ingen tilstrækkelig Grund fandt til en Høstfærd nordover, men forblev i Bergen for at tilbringe Vinteren der sammen med sin høiættede Landsmand Jon Loptssøn.

IV. Dagangivelsen i Bergens Rimkrønike.

Vi har endnu en fjerde, af de foregaaende ligeledes uafhængig Henlæggelse af Magnus Erlingssøns Kroning til Sommertiden. I „Bergens Rimkrønike, 1560“, udgiven af Antikvar Nicolaysen i 1ste Bind af „Norske Magazin“, dagfæstes (S. 20) Kroningsmødet i Bergen til „Sancti Laurits Dag“ d. e. den 10de August. Rigtignok er denne Kilde baade meget sen og lidet anseet. Men da Angivelsen meget vel stemmer med de ældre Kilders Forudsætning om Tidspunktet, tjener disse forsaavidt til