Sammendrag af Rimkrøniken, maa, synes mig, enhver, der ser lidt nøiere paa de to Skrifter, indrømme. Fortsættes derimod Jævnførelsen til at omfatte det indbyrdes Forhold mellem de to Redaktioner af Krøniken, tør det – trods de Vanskeligheder, Udgivelsesmaaden lægger i Veien – ligesaa umiskjendelig fremgaa, at A er den ældste. Redaktøren af B har nemlig paatageligen øvet Kritik paa sin nærmeste Forgjængers Arbeide, har i dette baade strøget og tilføiet, medens en tilsvarende Holdning af A’s Redaktør ligeoverfor B ikke kan paavises. Som det bedste Exempel tjener Udeladelsen i B af A’s hele Slutningsafsnit om Tydskerne i Bergen og navnlig af den i sig selv lidet paakrævede Gjendrivelse af Forvexlingen mellem Mindre-Alf og en Kong Olaf. Thi at stykket om Tydskerne ikke omvendt er tilføiet i A paa Grundlag af Redaktionen i B, fremgaar noksom deraf. at B har benyttet en Del af A’s Stykke og kilet denne Del ind i sin egen nyredigerede Fremstilling om Tydskerne (se S. 27 jfr. 23–24). Men derhos har Redaktøren af B ikke alene givet Rimkrøniken en ny Indledning foran A’s Begyndelse, men ogsaa fortsat den fra det Punkt, hvor A slutter, med tre selvstændige Tillæg, et, som sagt, om Tydskerne i Bergen, et, hvori opregnes Byens Klostre og Kirker, og et, der trods en vildledende Overskrift ligeledes især omhandler Forholdet til Tydskerne og voldshandlinger fra disses Side.
Dernæst sees det imidlertid videre, at ikke alene, som Storm anfører, B, men ogsaa A ved Siden af, hvad der hentes fra Fundatsen, leverer direkte Uddrag af en Kongesaga, hvilke A ikke kan antages at have faaet fra B, fordi denne – som nedenfor skal sees –
