Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/43

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


For Snorres Vedkommende maa det tillige fremhæves, at han i sin Pleiefader Jon Loptssøn besad et umiddelbart, selv tilstedeværende øienvidne til Kroningshøitidelighederne, og at han derfor med Hensyn til disses Henlæggelse til den rigtige Aarstid maa betragtes som uafhængig af den samme Angivelse i Fagrskinna. Maa end Snorres Beregning af Aarstallet fraviges, følger deraf ikke, at der ogsaa maa opkastes Tvil om hans Angivelse af Aarstiden. Efter længere Tids Forløb er det som bekjendt meget lettere gjort at tage Feil af Aarstallet for noget, man selv har oplevet, end af Aarstiden og andre nærmere Omstændigheder ved Begivenheden. Jon Loptssøns Beretning har derfor visselig forudsat Sommeren som Tidspunktet for Kroningen.

III. Biskop Brand af Hole i Norge.

I nær Forbindelse med Spørgsmaalet baade om Aarstallet og om den Tid paa Aaret, da Kroningen fandt Sted, staar nogle kortfattede Oplysninger i en islandsk Bispesaga, hvorover flere Historikere og navnlig P. A. Munch har snublet.

I Hungrvaka (Biskupa Sögur I, S. 83) omtales nemlig et Biskopsskifte ved Hole Bispesæde. Biskop Bjørn dør den 20de Oktober 1162, og „Sommeren efter“ udsees til hans Efterfølger Præsten Brand Sæmundssøn. Udrustet med en Skrivelse fra Biskopen af Skaalholt begiver den nyvalgte sig endnu samme sommer – altsaa 1163[1] – afsted til Norge for at blive viet. Sagaens

  1. Dette Aar for hans Indvielse opføres da ogsaa i de ældste og bedste af de islandske Annaler, Ann. Resen. og Regii, se Storms Udg. S. 21 og 116. Først Lögmanns-Annáll lader sig af Snorre forlede til at anføre Vielsen under 1164, hvilket gjentages i Oddveria-Annáll (S. 475) med den yderligere For-