Som ovenfor nævnt leder de to brugbare Tidsangivelser hos Benedict af Peterborough til det Resultat, at Kong Magnus’s Kroning har fundet Sted mellem Forsommeren og September. Dette faar sin direkte Bestyrkelse i de norske Kongesagaer, der alle er enige om at henlægge Høitideligheden til ud paa Sommeren. Navnlig siger Fagrskinna (Kap. 268 i Slutningen) udtrykkelig, at det med Kroningen forbundne Rigsmøde blev „henlagt til Sommeren i Bergen“, og i Overensstemmelse hermed grupperer den, som nedenfor i anden Forbindelse skal vises, de forudgaaende Begivenheder i Kroningsaaret paa en saadan Maade, at det deraf nødvendigvis fremgaar som Sagaens Mening, at Mødet først kunde afholdes ud paa Høisommeren. Det samme er Tilfældet med Snorre og de ham følgende Sagabearbeidelser. Efterat han i Kroningsaaret har ladet Erling Skakke bryde op fra sit Vinterophold i Konghelle tidlig paa Vaaren og tilbringe nogen Tid med at søge efter og delvis tilintetgjøre og straffe Markusmændenes Oprørsflok, siger Snorre videre: „Erling Skakke styrede siden til Tønsberg og opholdt sig længe der udover Vaaren; men da det blev Sommer, drog han nordover til Bergen; der var der da en meget stor Forsamling“. Her er det særlig at mærke, at Ordet Sommer ikke modstilles Vinter og derfor ikke kan opfattes i Betydning af det med 14de April begyndende sommerhalvaar. Sommeren bruges tværtimod her i Modsætning til Vaaren (endog til „længe udover Vaaren“) og betegner altsaa den egentlige sommertid. Da Reisen fra Tønsberg til Bergen desuden for hin Tids Kongefærder tog flere Uger, naar vi ogsaa ved disse Anførsler et. Stykke ud paa Sommeren som det rigtige Tidspunkt for Rigsmødet og Kroningen.
