oplevet 7 Vintre (altsaa 1163), blev han kronet, og da han havde oplevet 28 vintre (1184), stred han sit sidste Slag. Hermed kan derimod ikke, som Munch vil, forliges den Angivelse hos Snorre, at Magnus var 8 Vintre, da Kroningen fandt Sted; tværtimod foreligger her en aaben Strid mellem Snorre og de ældre Kilder.
Den tredie af disse, som ligeledes henfører Kroningen til 1163, er Fagrskinna, idet ogsaa denne troværdige Saga udtrykkelig angiver Magnus’s Alder ved Kroningen til 7 Vintre. Rigtignok ansees Fagrskinna først forfattet i første Fjerdedel af det næste Aarhundrede; men ogsaa den er ældre end Snorres Bearbeidelse, og den kan med Lethed paavises at levere Uddrag af den endnu ældre Morkinskinna[1], hvis Fremstilling af Magnus Erlingssøns Saga er gaaet tabt med de sidste Blade af Membranen.
Ifølge almindelige kritiske Principer kan der saaledes ikke herske nogen Meningsforskjel om, at de tre ældste, indbyrdes uafhængige og hver for sig som meget paalidelige anseede Kilder maa være at foretrække fremfor Snorre, naar de samstemme om, at Kong Magnus’s Kroning fandt Sted i 1163.
De Indvendinger, som mod Muligheden af denne Tidsregning findes fremførte dels af Munch, dels af Storm, skal nedenfor i de Forbindelser, hvori de hører ind, blive imødegaaede. Det turde herunder vise sig, at de øvrige Tidsomstændigheder saa langtfra at svække de ældste Kilders Kronologi tværtimod Punkt for Punkt stadfæster eller i det mindste tjener til at støtte den.
- ↑ G. Storm, Snorre Sturlasøns Historieskrivning, S. 43: „den senere Del af Fagrskinna fra Aar 1035 er væsentlig et Uddrag af Morkinskinna“.
