Ord er: „En sumarit eptir (var) kjörinn Brandr prestr Sæmundarson, ok hafði hann utan med sér bréf Klængs biskups á fund Eysteins erkibiskups, ok var hann vígðr til biskups Mariumessu dag hinn síðari [d. e. 8de September], ok var i Björgvin um vetrinn [d. e. Vinteren 1163–64] ok svá Jon Loptsson; en síðan fór biskup út um sumarit eptir, ok séttist á biskupsstólinn á Hólum, sem hann var til vígðr“.
Vistnok med fuld Ret forstaar Gustav Storm i denne Meddelelse derhen, at de nævnte to Islændere „var Vinteren over i Bergen for at bie paa første skibsleilighed til Island, og at de begav sig hjem saa tidligt som muligt om Sommeren; men de første Skibe til Island afgik“, oplyser Storm videre under Paaberaabelse af „mange Vidnesbyrd“, „i Regelen i Mai Maaned, sjelden senere“.
Forsaavidt er følgelig alt klart. Men nu ved Snorre at berette, hvad Hungrvaka ikke nævner, at Biskop Brand og hans Landsmand Jon Loptssøn begge overvar Kroningen i Bergen, og at Brand „þá var vígðr til Íslands“. Brand er derfor ogsaa øiensynlig den 5te „Lydbiskop“, som Snorre ved Siden af de 4 norske lader deltage i Høitideligheden. Da Snorre samtidig, som sagt, henlægger Kroningen til ud paa Sommeren 1164, saa indtræder her en Vanskelighed, som paa en eller anden Maade maa løses eller rettere sagt hugges over, og Storm udfører for sin Del Hugget kraftig nok, idet han for at kunne aabne Biskop Brand Adgang til at reise hjem til Island til rimelig Tid Forsommeren 1164 forlægger Kroningen til Paaskedag dette Aar, men derved rigtignok
værrelse. at Forgjængeren Biskop Bjørn skulde være død 1163 (øiensynlig fordi man vidste, at Brand viedes Aaret efter Bjørns Død).
