Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/368

364

DR. YNGVAR NIELSEN.

Allerede fra tidlig i Foraaret var Armeen samlet og havde sin Position langs med Glommenelv, deels paa dens vestre, deels paa dens østre Side. – Hver Soldat var – det kan jeg som Øjevidne forsikkre – besjælet af sandt Mod og ønskede intet heller end Leylighed til at maale sig med Fienden; alle haabede, alle vare næsten overbeviste om, at ethvert Anfald fra svensk Side, naar det ey understøttedes af de Allieredes Tropper, vilde være frugtesløst. – Imidlertid gjorde de Svenske Landgang paa Hvaløerne, nogle ubesatte og ubefæstede Øer ved Indløbet til Fridrichstad; ved Rygtet herom samledes alt hvad der kunde bære Vaaben, Embedsmænd, Bønder, Kjøbmænd for at værne om Landet; selv jeg nedlagde for en Tiid Aandens Sværd, for at føre det legemlige, eller rettere, jeg førte dem vexelviis, idet jeg paatoeg mig at være Chef for Enebaks og nærliggende Bygders Almuevæbning. – Nu trængde ogsaa Fienden frem fra Landsiden over Svinesund, Id og Enningdahl, hvor vore Forposter bleve trængde tilbage. – Kongen ilede med et betydeligt Troppecorps til Rakkestad for der at møde Fienden og sætte Grændser for hans Fremtrængen; alt var hered til et afgjørende Slag og man havde det bedste Haab om dets Udfald, da pludselig det Rygte udbreder sig, at Fredrichstads Fæstning, hvortil Armeens høyre Fløy støttede sig, havde capituleret. – Denne velforsynede Fæstning blev efter 2 Dages Belejring overgivet, uden at den manglede det Nødvendige til Forsvar, og uden at Besætningen havde en eneste Mand død eller saaret. – Nu kunde Fjenden omgaae Armeens høyre Flanke; det blev altsaa besluttet at trække sig tilbage bag Glommen. – Armeen, der nu i fjorten Dage var trukket omkring, og ved første Syn af Fienden havde faaet Ordre at retirere, uden nogensinde at prøve Styrke med ham,