fattede en saare billig Mistanke til Anførerne og tabte selv Modet. – Rygtet nævnede allerede højt 2de Generaler, St. og Hhs: som aabenbare Forrædere. – Armeen manglede de fornødne Trosheste og tildeels Proviant; Misfornøyelsen tiltoeg dagligen og af et Regiment især deserterede Soldaterne divisionsviis; under denne ulykkelige Forfatning blev vaabenstilstanden sluttet; og nu skal, som Du vel veed, et Storthing d. 7de Octbr. samles for at afgjøre Landets Skjæbne; og neppe kan det være tvivlsomt, hvad denne vil blive, efterat Trondhjemmere (sic) og de brave Bergensere ere marscherede hjem og Landet saaledes er blottet for sine bedste Tropper. – Vor gode Konge, der med utrættelig Iver har arbejdet for Landets Vel, og har opoffret Alt derfor, der kort var alt – kun maaskee ikke stor General – er meget syg og har desaarsag nedlagt Regjeringen i Statsraadets Hænder. –
Dog saa ulykkelig som Krigen i det Hele er gaaet, saa have vi dog haft adskillige meget ærefulde Affairer. – Ved Lier i Nærheden af Winger blev den hele fjendtlige Styrke drevet tilbage over Grændsen og af 2600 Mand, der vare indtrængte i Landet paa den Kant, kom kun 8 à 900 tilbage; de øvrige bleve enten dræbte eller fangne. – Ved Langenæs Batterie, 1½ Miil fra mit Hjem, blev Fienden med betydeligt Tab og efter en 5 Timers Fægtning dreven tilbage, da han søgte at storme Forskandsningerne og forcere Overgangen over Glommen. – Ved denne Affaire var jeg selv et Øyevidne og kan forsikkre Dig, at Tropperne streede med al mulig Bravour. – Saaledes og ved Kjølberg Broe og flere Steder. – Dog hvortil nytte nu alle disse Bestræbelser? hvortil gavner det, at saa mange brave Nordmænd har offret Fødelandets Frelse Liv og Blod? Maatte dog kun Forræderne blive dragne til det fortjente Ansvar! og maatte Natio-
