ægte Dokument, omend baade interpoleret og i bevidst Hensigt overarbeidet og forvansket.
Imidlertid er det langtfra, at endnu alt kan erkjendes at være fuldt paa det klare i Henseende til dette særlig interessante og vigtige Punkt i den norske Middelalders statsretlige og kirkelige Historie. Nogle Bidrag til Emnets yderligere Belysning vil jeg derfor i det følgende søge at sammenstille. For en ikke uvæsentlig Del grupperer de sig omkring Spørgsmaalet om det rigtige Aarstal for Kroningen.
Lige siden Snorre, formentlig først i Tiden henimod 1240[1], fuldendte Rækken af sine norske Kongesagaer, blandt hvilke den om Magnus Erlingssøn som bekjendt er den sidste, har det været lært, at Kong Magnus’s Kroning og det dermed forbundne Rigsmøde i Bergen fandt Sted i Aaret 1164. Skjønt dette Aarstal ogsaa hos den nyere Tids mest kritiske Historikere[2], navnlig P. A. Munch, K. Maurer og G. Storm, har fundet Tilslutning og tildels direkte Forsvar, formaar jeg ikke at komme til andet Resultat, end at det er feilagtigt.
Saaledes fremdeles G. Storm i hans Levnedsskildring af Snorre i Oversættelsen af Kongesagaerne, Kristiania 1899, Pag. XXIII: „Værket neppe afsluttet førend under Snorres senere Aar (1237–41)“.
- ↑ Privilegium, S. 28.
- ↑ Hos ældre Forfattere sees tildels Tidsangivelserne i Sverres Saga foretrukne; saaledes i Halvardus Gunarius’s Chronicon Regum Norvegiæ (Rostock 1606) om Kong Magnus’s Alder ved Kroningen:
„Addiderat ternis tunc Magnus quatuor annos,
ante coronatus nullus eumque fuit.“Samt længere nede i Gjengivelsen af hans Tale før Slaget ved Fimreite:
„Vix annos septem time ego natus eram,
cum mihi nobilitas regni daret alta coronam.“
