Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/33

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
DEN FØRSTE NORSKE KONGEKRONING, DENS AARSTAL OG LEDSAGENDE OMSTÆNDIGHEDER.
AF
EBBE HERTZBERG.

Ved Gustav Storms skarpsindige Analyse af den os i et Par Afskrifter opbevarede Gjengivelse af Kong Magnus Erlingssøns Privilegiebrev for Nidaros Kirke[1] tør Drøftelsen af de Aftaler, der knyttede sig til denne Konges Kroning, være rykket et afgjørende Skridt fremad. Den senest af Konrad Maurer[2] forfægtede Mening, at det hele Privilegiebrev skulde udgjøre en eneste stor Forfalskning, og at der altsaa intet Bevis skulde foreligge for Kongedømmets Lensunderkastelse under Landshelgenen St. Olaf og den denne repræsenterende Erkebiskop, lader sig efter Storms Paavisninger ikke længer opretholde. Ogsaa ifølge disse er rigtignok Brevet i den Skikkelse, Efterverdenen kjender det, et Falsarium. Men det gjengiver dog i det væsentlige tillige det oprindelige,

  1. „Om Magnus Erlingssøns Privilegium til Nidaros Kirke 1164“, i Videnskabsselskabets Skrifter 1895, – nedenfor citeret „Privilegium“.
  2. „Norwegens Schenkung an den heiligen Olaf“ i „Abhandlungen der k. Bayer. Akad. der Wissenschaften“, I Cl. XIV Bd., II Abth., München 1877, – nedenfor citeret „Schenkung“.