lige Feil i Fragmentet svækker dettes Paalidelighed ogsaa med Hensyn til dets Beretning om Sverres Fødsel. Jeg antager, at dets Forfatter kun har nævnt Sverre som en af de andre, der optræde som Sigurd Mands Sønner, uden at vide nærmere Besked om, hvorvidt de alle ogsaa vare det.
Inden vi forlade „Gesta Henrici“, vil jeg, om end maaskee til Overflod, nævne et Par Bemærkninger, som Storm, der som sagt forudsætter, at Eystein staar bag ved dette Skrifts norske Stykke, har fremsat.
Han seer (S. 170, cfr. 187) i de Ord: „ante Magni consecrationem non legitur aliquem alium fuisse in regno Norwegiae in regem consecratum“ et Vidnesbyrd, om at Forf. af „Gesta H.“ har excerperet en „Indberetning“ eller „Rapport“ (fra Eystein). „Det kan sees (siger Storm) af det ligefremme Udtryk: det læses.“ Men da maatte der jo aabenbart have staaet legitur, non – ikke, som i Texten, non legitur. Som der nu i Texten staar, er det derimod simpelthen en negativ Paaberaabelse af den ukjendte i „G. H.“ interpolerede Krønikeforfatters Kilder, i hvilke han intet læser (ɔ: finder) om foregaaende Kroninger i Norge.
Videre tænker Storm sig (S. 184), at Erkebiskop Eystein 1) „kan[1] have undersøgt dette (ɔ: Sverres Herkomst) under sit lange Ophold ved Bergen 1178–80“ 2) eller „kan[1] have kjendt til Forholdet fra den Tid, han levede ved Hoffet som Inges Capellan“. Begge Dele vilde være lige usandsynlige, selv om Eystein var den engelske Forfatters Hjemmelsmand. Thi 1) maatte Eystein da „ved Bergen“ have erhvervet Beviser for Sverres Herkomst, som Sverre selv har savnet, da han ellers sikkert
