Sivardus genuit Hacconem et Siwardum et Swerrum, qui omnes spurii erant, de diversis matribus geniti. Augustinus vero genuit Augustinum legitime natum.
Sigurd (Mund) havde sønnerne Haakon (Herdebred), Sigurd (Marcusfostre) og Sverre, som alle vare uægte og af forskjellige Mødre. Eystein havde Sønnen Eystein (Meyla), der var ægtefødt.
Havde nu Storm kunnet bevise sit Axiom, at denne Beretning stammede fra Erkebiskop Eystein, vilde en saadan Udtalelse fra denne, om at Sverre virkelig var uægte Kongesøn, have været saare mærkelig og sikkert det bedste Argument i Sverres Favør, man havde kunnet finde. Men da nu et saadant Beviis aldrig kan føres, taber ogsaa Udtalelsen det meste af sin Betydning og maa nærmest bedømmes efter det Indtryk af Vederheftighed, som Krønikefragmentet forøvrigt gjør. Dette er ikke meget stærkt. Strax ved Siden af Udsagnet om Sverres Fødsel møder os saaledes en Beretning om, at Eystein (Meyla) var ægtefødt. Dette er visselig urigtigt. Thi Snorre, hvem vi ikke betænke os paa at skjænke større Tillid end denne i England opdukkende Anonym, veed ikke alene Intet om Eysteins ægte Fødsel, men udtaler endog Tvivl, om han overhovedet har været Kongesøn; han siger, at han „kaldtes“ saa. Ægtefødt forekommer han mig meget vanskelig at have kunnet være, thi vel nævnes der, at Kong Eystein Haraldssøn var gift med Ragna Nikolasdatter, men om hende hedder det tillige, at hun siden blev gift med Orm Kongsbroder, og Orm stod ved Magnus Erlingssøns Side ogsaa i Slaget ved Re 1177, hvor Eystein Meyla blev fældet[1]. Denne forment-
- ↑ Storm, der ellers opregner forskjellige factiske Feil i Fragmentet, forbigaar ganske denne paafaldende Beretning om Eystein Meylas Fødsel.
