Prinds’s Død og Begravelse. Agnellus og Forf. af „G. H.“ have altsaa begge samtidig skrevet om Kongehusets Historie, hvoraf vel tør sluttes, at de begge have staaet i Forbindelse med dette og i saa Fald have kjendt hinanden personlig, hvorfor en Bog, der var i Agnellus’s Besiddelse, let kunde blive tilgjængelig ogsaa for den anden Skribent. Skulde man finde denne min Formodning antagelig, da skylder jeg Storm, at jeg har kunnet fremsætte den.
At Forfatteren af det interpolerede, men i mine Tanker Erkebiskop Eystein fuldstændig uvedkommende Krønikefragment slaaende og paatagelig minder om den bevarede Deel af Historia Norvegiae, tør jeg vel ikke bestemt paastaa, men jeg finder dog adskillig Overensstemmelse og ingen paafaldende Ulighed. Fragmentet er for kort, til at megen Lighed i ordforraadet kan paavises; nævneværdig er dog begges Forkjærlighed for Udtrykket „transfretavit“ for det almindelige „trajecit“. Men begges Latin er temmelig maadelig, og Stilen i opregningen af de ældre Konger i Hist. Norv. og af de vexlende Konger og Prætendenter i Fragmentet forekommer mig ret beslægtet. De Afvigelser, som findes mellem Skrivemaaden af nomina propria i Hist. Norv. og vort Fragment, forekommer mig ikke større, end at de kunne skyldes Afskrivere. Vistnok bruger H. N. det norske Navn Eystein og Fragmentet derimod Augustinus, men H. N. taler vel at mærke om Hedninger og Fragm. om Christne, af hvilke den ene, Erkebispen jo selv kaldte sig Augustinus, hvilket kan have havt Indflydelse paa Benævnelsen ogsaa af de to andre, en Konge og hans angivne Søn.
Det her omhandlede Fragment indeholder følgende, os særlig vedkommende Notits:
