af Gesta Henrici slutter sit Verk ved 1192, maa stykket vistnok være skrevet og indført i det engelske Verk inden dette Aar.
Jeg vil derhos fremsætte en Gjetning, men rigtignok med alle Forbehold, idet jeg udtrykkelig paa Forhaand værger mig mod, at den opfattes som mere end en Tanke, der maaskee hverken vil finde eller fortjene at finde Indgang. Den fremsættes alene til Kyndigeres Prøvelse. Saa meget tror jeg nemlig, at den i ethvert Tilfælde er værd.
Denne min Tanke er, at vi her maaskee have for os et Stykke af den tabte Deel af den anonyme Krønike, som gaar under Navnet „Historia Norvegiae“, og som Munch for noget over femti Aar siden fandt i Skotland og siden udgav. Dette lidt besynderlige Skrift standser i det af Munch fremdragne (eneste) Haandskrift allerede i Olaf den helliges Historie, men dets Forfatter udtaler i sine Forord, at han har ført Fortællingen ned lige til sin Samtid, det vil sige i det ringeste til 12te Aarhundredes anden Halvdeel. Siden er „Hist. Norv.“ blevet nærmere belyst af Sophus Bugge (Aarbøger for Nord. Oldk. 1873), og Storm har i sine Monumenta givet en ny og fortrinlig Udgave. Han har Fortjenesten af at have paavist, hvem den „Agnellus“ er, til hvem Skriftet er dediceret. Samme Agnellus levede i Aaret 1183 som Archidiacon i England[1]. Da altsaa Hist. Norv. maa have været kjendt af ham, er der Mulighed for, at det ogsaa kan have været kjendt af den samtidige Forf. af Gesta Henrici. Denne Mulighed voxer i mine Tanker til Sandsynlighed, naar man veed, at Agnellus har skrevet en Bog om Henrik II’s Søn af samme Navn († 1183), der omhandler denne
- ↑ Storms Monum. Hist. Norv., p. XXIII.
