„Grunden til, at en Person fra 14de Aarhundrede
er optaget i en Beretning om Harald Haarderaade, kan
vel være at søge i hans Tilnavn rásveinn, der vistnok
ogsaa rigtig oversættes nauta (af rá, Skibsraa); han vilde
altsaa passende kunne bruges i en Fortælling om Farer
paa Søen. Deraf tør man maaske slutte, at vi i Scholien
har et Brudstykke af en uhistorisk Digtning fra 14de
Aarhundrede om et søtog paa Harald Haarderaades Tid.“
I Overensstemmelse dermed tænkte Storm sig Navnet
Olyden Helghesson som et for den romantiske Fortællings
Behov digtet Navn.
Noget saadant lader sig imidlertid ikke udlede af den foreliggende Text, og det forekommer ligetil utænkeligt at forudsætte en i Bergen velbekjendt Personlighed, hvis Minde ovenikjøbet bevaredes gjennem et af ham i den derværende Christkirke oprettet Alter, kun nogle Aartier efter sin Død optagen i en uhistorisk, romantisk Fortælling, der skulde foregaa i Harald Haarderaades Dage.
Hvad det anførte Indskud viser, er noget helt andet. Der kan ikke derfra udledes noget om en yngre, uhistorisk Digtning. Derimod maa der, endnu saalangt ned som 1320-Aarene, i Bergen have været en sikker Tradition om Harald Haarderaades store Oceanfærd. Sandsynligheden er da for, at de opgivne Hjemmelsmænd har havt sin Viden fra et gammelt, nu tabt historisk Skrift, der har ladet det store Tog stanse, i hvad det 14de Aarhundredes uklare Geografi kaldte Ginungagap.
Hermed har det visselig ikke været Tanken at fæste dette oprindelig mytologiske Navn til en bestemt Lokalitet. Den svenske Forfatter, E. Svensén[1] kan forsaavidt ikke
- ↑ Svensk historisk Tidskrift, IX (1889), S. 137. Smlgn. Storm, anf. St., VI, S. 348.
