ligt, at vi ligeledes bag det andet, øiensynlig meget forvanskede Navn, har at se en virkelig historisk Personlighed. Jeg tror ogsaa at kunne paavise, hvem han har været.
I 1325 var Ridderen, Hr. Guthorm Helgessøn Sysselmand i Bergen[1]. Han var altsaa, som det heder i Kartheuserens Beretning: miles, capitaneus regis, og Faderens Navn var Helge. Vanskeligheden skulde da alene ligge i Fornavnet. Hvis denne lader sig bortrydde, og hvis det kan antages, – hvad jeg her maa tro gaar an uden Betænkelighed – at Navnet Guthorm gjennem de mest vilkaarlige Forandringer er blevet bortgjemt i Formen Olyden, da er Forholdet greit. Den danske Munk har da ved Aar 1325 i Bergen truffet sammen med den norske Ridder og den norske Hirdmand, der for ham har bekræftet Paalideligheden af, hvad Adam af Bremen berettede om Harald Haarderaade. Han har endvidere af dem hørt, at det Sted, hvortil denne naaede, og hvor han af Mørke, Taage og Uveir blev dreven tilbage, var den gamle Mytologis Ginungagap, der efter Middelalderens geografiske Begreber formentes at tilhøre Virkelighedens Verden.
Ialfald synes ikke Indskuddet at kunne fortolkes anderledes end, at de to Navne, som deri forekommer, maa have været Navnene paa den anseede Kartheusermunks Hjemmelsmænd, der i Norge havde fortalt ham om Kong Haralds Færd til det, man den Gang mente at kunne identificere med Ginungagap.
Helt anderledes har Gustav Storm tænkt sig Forholdet. Efterat han har gjort Rede for Gunnar rásveinns Stilling som en af Historien vel kjendt Personlighed, fortsætter han[2]:
