Allerede i Kap. 11 peges der mod Island og Grønland.
Men endnu tydeligere fremgaar det af Kap. 38,
at Færden over det nordlige ocean har gaaet i vestlig
Retning. Thi i dette Kapitel oplyses først udtrykkelig,
at ogsaa Vinland laa som en ø i dette Ocean eller i det
nordlige Ocean. Dermed bydes der et vigtigt Holdepunkt.
Yderligere følger omtalen af Kong Haralds Tog umiddelbart
ovenpaa de korte, men saa meget indholdsrigere
Linier om Vinland og om Havet deromkring. Udtrykket,
det nordlige Ocean er i sig selv uklart og ubestemt. Saa
meget mere Grund er der til at lægge Vægt paa omtalen
af Vinland i Forbindelse dermed. Det ellevte Aarhundredes
geografiske Forestillinger var yderst uklare, og
som Helhed taget er det System, som Adam af Bremen
giver tilbedste i sin Forklaring over det indbyrdes Forhold
mellem de nordlige Have, meget forvirret. Dette
gjælder navnlig hans Begreber om, hvad der var Vest,
Nord og øst Men desuagtet er det tydeligt, at han i
Kap. 38 tænker sig Kong Haralds Maal mod Vest, i
Retningen af Vinland, og Kap. 11 modsiger ikke dette.
Bag (post) Vinland – saa sagde den danske Konge til Kanniken fra Bremen: „findes der ikke mere beboeligt Land i dette ocean; thi alt, hvad der ligger yderligere, er opfyldt af utaalelig Is og uendeligt Mørke.“ Efter at have gjengivet denne Ytring, anfører Mag. Adam et Ud- sagn af Marcianus om det faste Hav hinsides Thule og fortsætter umiddelbart efter med den oplysning, at det var dette, Kong Harald havde faaet prøve – som ovenfor gjengivet. Altsaa var det mod Havet bag Thule (Island) og endnu mere bag Vinland, han styrede hen. Saaledes forstaaes, hvad det gjaldt, – ikke noget arktisk Hav eller Land, men det endnu halvt ukjendte Vinland.
