Det er paa to Steder, Mag. Adam i sit berømte
Værk kortelig ofrer denne Begivenhed en Omtale.
Bog IV, Kap. 11 er af disse Steder det første i Rækken. I det forudgaaende, tiende Kapitel er der efter Eginhard givet en Oversigt over de nordlige Have, hvori medtages saavel Østersøen som Atlanterhavet, og som afsluttes med en Omtale af Orknøerne, Irland, Skotland og hinsides Norges Klipper, øerne Island og Grønland: „der ender det Hav, som kaldes det mørke.“
Saa fortsættes der i Kap. 11: „Men hvad han (ɔ: Eginhard) taler om den samme Bugt af ubekjendt- Længde, det viste sig nylig ved de meget tapre Mænds Udforskning, Ganund Ulf, de Danskes satrapa og Harald, Nordmændenes Konge, som, paa en meget anstrengende Færd og med megen Fare for sine Fæller, undersøgte dette Havs Størrelse og tilsidst kom tilbage, bøiede og overvundne af Vindenes og Sørøvernes dobbelte Angreb.“
Derefter træffes i Kap. 38 det andet Sted:
„Dette prøvede nylig Nordmændenes meget erfarne Fyrste, Harald, som, idet han undersøgte Udstrækningen af det nordlige Ocean med Skibe, endelig, idet han vendte sine Spor tilbage, med Nød og Neppe slap uskadt bort fra Afgrundens umaadelige Svælg.“
Det kan ikke være tvivlsomt, at begge disse Steder har Hentydning til en og samme Begivenhed, og tiltrods for de fantastiske Tillæg, hvormed Beretningen er udstyret, foreligger der ingen Grund til at drage dens Hovedindhold i Tvivl. Indenfor den udsmykkende Indklædning ligger der en paalidelig og sikker historisk Kjerne.
Som Mag. Adams Ord foreligger, giver de tillige Anvisning til at drage Slutninger om de Egne, hvorhen det farefulde Tog har gaaet.
