Ikke desto mindre gaar Storm ud fra som givet, at det hele Stykke „altsaa paa en eller anden Maade stammer fra denne“. Han gaar endnu videre og seer i stykket en „Indberetning“ til Kong Henrik II, det er „tydeligviis Uddrag eller Gjengivelse af et Brev“, en „Rapport, der gjengiver Erkebiskoppens skriftlige Beretning, dog maaskee i Uddrag“.
Alt dette finder jeg at være ganske vilkaarligt og er ikke istand til at øine noget, der kan godtgjøre, at et Stykke af purt historisk Indhold, fordi Erkebispen tilsidst bliver nævnt deri, derfor behøver at stamme fra ham eller at være en „Indberetning“ fra ham til Kongen af England. Havde Storm Ret, vilde det dog være høist besynderligt, om der ikke havde været talt om Sverre i ganske andre Toner, end her er Tilfældet, og navnlig vilde Erkebispen, om han var Forfatteren, eller Stykket dog et Uddrag af en Forestilling fra ham, ikke have undladt at beklage sig over sin Konges og sin egen Skjebne, udbedt sig Kongens Beskyttelse eller Intervention o. s. v. Man svare mig ikke, at saadant kan have staaet i „Rapporten fra Eystein“, men være udeladt af den engelske Chronist. Thi, som Storm selv siger, og som enhver, der kaster et Blik paa det engelske Verk, ogsaa kan opdage, pleier denne Chronist helst at gjengive Breve og Documenter fuldstændigt. Og det er ogsaa klart, at hvis Chronisten havde havt for sig et Skrift af Eystein til Kongen, vilde han neppe have undladt at meddele, hvad Henrik II, som man af andre engelske Kilder veed, virkelig gjorde for at hjælpe Eystein ikke mod norske Fiender, men til at finde Underholdning under sit Exil. Endelig, vil Enhver spørge, er der nogensomhelst Rimelighed i, at Erkebispen i et Bønskrift eller en Forestilling til den engelske Konge vilde give denne et detailleret Cursus i norsk Historie,
