Interessant er Gudbrand Vigfussons Omtale
af Sverre. Han har i en Samling af nordiske Digteres
Kvad[1] givet en kort Udsigt over Harald Gilles Familie
paa Norges Throne. For Gudbrand staar det slet ikke
engang som tvivlsomt, om Sverre er en Bedrager, han
er ganske paa det rene med, at saa er Tilfældet. Allerede
i hans Genialitet seer ban et tilstrækkeligt Vidnesbyrd
om, at han ingen Ætling er af denne Stemme (no
chip of the Gilchrist block). Den Forbeholdenhed og
de Fortielser, hvormed Sverre lader sit tidligere Liv omtale,
finder Gudbrand forsætlig, Noget, hvori han ganske
vist har Ret. Hvad man især maa lægge Mærke til i
Gudbrands ret originale Opfatning af Spørgsmaalet, er den
Tvivl, han ytrer med Hensyn til Sverres Alder. Han
er stærkt tilbøielig til at tro, at Kongen i sin Saga har
gjort sig betydelig yngre, end han virkelig var. Og ganske
vist vilde det være lettere at forstaa, hvorledes Sverre
med en Gang kunde vise sig i Besiddelse af saa stor
Menneskekundskab, Livserfaring og Klogskab, som hans
strax ved sin første Optræden viste sig at indehave, om
man kunde ansee ham for nogle Aar ældre. Derved vilde
det ogsaa blive forstaaeligt, at Roe kunde have viet ham
til Præst, hvortil den canoniske Ret fordrer en Alder
af 30 Aar. Og vidste man blot, at han var f. Ex. 5–6
Aar ældre, end ban selv har udgivet sig for at være, da
var det hele Spørgsmaal om ham løst, thi da kunde
han ikke være den ca. 1133 fødte Sigurd Munds Søn.
Dette er et meget vigtigt Punct. Man veed jo intet andet
om Tiden for Sverres Fødsel, end den helt ubestemte
Angivelse, han selv har ladet skrive i sin Saga, og paa
den kan man ingenlunde stole.
- ↑ Corpus Poeticum Boreale (Oxford 1883) II, p. 255–256.
