Kysten til Bergen og opholder sig derpaa formentlig Resten af Vaaren og Sommeren vestenfjelds, beskjæftiget med at forberede Kroningen og at forhandle om vilkaarene derfor med sine nærmeste Tilhængere blandt det vestenfjeldske Lendemandsaristokrati.
1163. Vaar. Markusmændenes bedste Udsigt til at gjenoprette Nederlaget paa Re maatte øiensynlig søges i Throndhjem, hvor Stemningen var Erling og Magnus fiendtligst, og hvorhen de da ogsaa næste Aar med stor Fremgang tyede hen. Naar de ikke desto mindre Vaaren 1163 valgte at drage gjennem de østlige Indlandsbygder ned til Kysten af Ranrike, maa en medbestemmende Grund hertil have været, at Erling ved sin hurtige Beslutning om for sit Vedkommende at drage til Nidaros og søge Forhandling med Erkebiskopen er kommet dem i Forkjøbet og bar afskrækket dem fra at ty nordover, saameget mere som Erling neppe i saa urolige Tider er reist uden at omgive sig med et paalideligt Krigerfø1ge. Nede ved Kysten skaffer Markusmændene sig Skibe, paa hvilke de Sommeren over formentlig driver Sjørøveri i de nærmeste Farvande. I Forveien har de sendt Bud til Kong Karl Sverkerssøn af Sverige med Anmodning om Bistand, og da de af ham faar Afslag, til Kong Valdemar af Danmark med lignende Bøn.
–„– Forsommeren. Den pavelige Legat Stephanus af Orvieto („de urbe veteri“) ankommer, formentlig fra Sverige, til Oslo, hvor han modtages af Kong Magnus og Biskopen. Han opfordres og
