til Nidaros i den Hensigt at benytte Markusmændenes ødelæggelse som Udgangspunkt for et Kompromis mellem Erkebiskopens og hans egne Interesser. Sin Søn, den unge Konge, medtager han kun til Oslo, hvor han overgiver ham i Biskopens Varetægt.
1163. 23de Marts, første Paaskedag. Underhandlingerne i Nidaros mellem Erling og Erkebiskopen er da saavidt fremskredne, at Erling som et Slags Fæstepenge finder sig i at undertegne et Privilegiebrev, hvorved der tilstaaes Erkebispestolen visse økonomiske Fordele. Forhandlingerne afsluttes med en Aftale om, at Erkebiskopen til Sommeren (formodentlig St. Olafs Dag den 29de Juli) skal krone Kong Magnus i Bergen, mod at denne til Gjengjæld tager sit Rige til Len af Landshelgenen, samt at et Møde af Rigets geistlige og verdslige Høvdinger i den Anledning sammesteds skal indkaldes. Efter opnaaelsen af dette foreløbige Resultat begiver Erling sig formentlig sydover langs
Beslutninger og iværksætte dem lige hurtigt (jfr. f. Ex. hans øieblikkelige Reise til Danmark efter Sønnens Udraabelse til Konge i 1161), tør det antages, at han ikke har ventet mere end netop nødvendigt, før han drog afsted. Hertil maatte desuden to andre Omstændigheder opfordre ham. Da han ifølge den hele Sammenhæng tog Landeveien til Throndhjem, har han visselig foretrukket at benytte Vinterføret, inden Førefaldet længere ud paa Vaaren gjorde Reisen besværlig. Da desuden Paasken i 1163, som alt nævnt, indtraf saa tidligt som 23de Marts, og det var naturligt, at han før Høitidsdagenes Indtræden ønskede at være fremme, har han vistnok beregnet de halvtredie Uger, som Reisen omtrent vilde tage, fra omkring 1ste Marts.
