Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/143

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
139
DEN FØRSTE NORSKE KONGEKRONING.

at Opholdet indskrænkes saavidt muligt. Samme Aar udraabes paa Eidsivathing af Kong Haakons Tilhængere med Sigurd Jarl i Spidsen Sigurd Markusfostre til Konge

1162. Sommer. Erkebiskop Eystein foretager sin første. Visitatsreise til Haalogaland, med hvis Bønder han aftaler en Forhøielse af Sagefaldskursen i geistlige Bødesager, en Indrømmelse, som Almuen i det egentlige Thrøndelagen kan sees senere paa Aaret at have tiltraadt. Erling yttrer ved Underretningen herom sin Misnøie, vistnok ikke mindst fordi den erkebiskoppelige Sagefaldskurs og dermed selve Bødebeløbene blev de dobbelte af de Kongen tilkommende.

–„– Jul. Erling og Kong Magnus i Tønsberg.

1163. 20de Februar. Slag paa Re, hvor Markusmændene lider et stort Nederlag og deres ledende Høvding Sigurd Jarl falder. Nogle Dage efter (27de Februar) dræbes en anden af Hovedmændene for Flokken, Lendemanden Eindride unge.

–„– omkring 1ste Marts[1] drager Erling Landeveien

  1. Stort tidligere kan han ikke godt være kommen afsted, da han jo maatte have adskilligt at varetage efter Slaget og inden sin Afreise. Fagrskinna, som her er vor eneste Kilde, idet Snorre bare afskriver dens Ord, siger da ogsaa, at efter Slaget „hvarf Erlingr aptr með sínu liði ok settisk i Túnsbergi. Sjau nóttum síðar tóku þeir Erlings menn Eindriða unga; var hann drepinn ok öll hans skipsókn“ (Kap. 265). Af det sidste at slutte, at Erling da allerede var afreist, er neppe tilstedeligt, idet Erling jo kan have sendt sine Mænd ud for at gribe Eindrides Skib uden selv at deltage i denne Expedition. Paa den anden Side opgiver Fagrskinna i Kap. 268, at Erling kom op til Nidaros „om Vaaren“, og da det ligner Erling at tage.