erklærer sig villig til at deltage i de forestaaende Kroningshøitideligheder i Bergen.
1163. Juli. Kong Magnus, Biskopen af Oslo, Legaten og de øvrige søndenfjeldske Deltagere i Rigs- og Kroningsmødet i Bergen begiver sig derhen. Her indtræffer ligeledes Erkebiskopen og de øvrige norske Biskoper samt den nyvalgte Biskop Brand af Hole, der maa afvente en passende Leilighed til at kunne blive indviet. Samtidig indfinder sig i Bergen Udsendinge fra Kong Valdemar af Danmark med Krav paa Afstaaelsen af Viken.
–„– 29de Juli, St. Olafs Dag. De underhaands Forhandlinger angaaende Overenskomsten mellem Kongedømmet og Kirken, Kongens Kroningsed, Thronfølgeloven, Formen for Legatens Deltagelse i Kroningsceremonien o. s. v., viser sig sandsynligvis at trække i Langdrag, hvorfor Kroningen maa udsættes til
–„– 10de August, St. Laurentius’ Dag, da den med stor Pomp finder Sted. Kongen krones af Erkebiskopen; men hans Ed, hvorved han forpligter sig til at ofre sin Krone til St. Olaf og til opbevarelse i Nidaros Kristkirke, modtages af Legaten Stephanus. Samtidig undertegnes i Hemmelighed af Erling, Kong Magnus og Erkebiskopen et af den sidste personlig opsat latinsk Dokument, hvorved Kong Magnus tager sit Rige til Len af St. Olaf og erklærer, at Kronens ofring just skal tjene som det ydre „perpetuæ subjectionis testimonium“. I samme Dokument optages desuden et Løfte fra Kongens og hans Hirdmænds Side,
