bringe Julen og Vinteren. Denne Frem- og Tilbageflakken en og samme Høst tvinges Snorre til at antage derved, at han henlægger Kroningen til 1164; thi det er samtlige Sagaers rigtige Forudsætning, at det var Vinteren 1164–65, som Erling opholdt sig i Bergen. Fagrskinna derimod, som lader Kroningen foregaa i 1163, behøver ikke at tænke sig Erling foretage en saa usandsynlig Tilbagefærd samme Høst, idet den jo, hvad der klarlig er det rigtige, motiverer hans Afreise fra Bergen efter Kroningen i første Række ved de indløbne Efterretninger om Markusmændenes nye Opdukken, denne Gang ved Konghelle. Paa denne Reise fra Bergen østover i Hensigt at opsøge oprørerne er det altsaa, at Erling har taget de danske Udsendinge med sig til det vistnok forud fra Bergen af ved Brev og Budskab sammenkaldte Borgarthing. Da Erling, ligeledes ifølge Fagrskinna, i Begyndelsen af Vinterhalvaaret („öndverðan vetrinn“), altsaa senest vel omkring 1ste November, fra Konghelle gjorde sit første Straffetog ud paa Hisingen, medens Beretningen tillige forudsætter, at han da allerede havde opholdt sig nogen Tid, f. Ex. et Par Uger, i Byen, maa han tænkes at være kommen derned omkring Midten af Oktober og at have afholdt det omtalte Borgarthing omtrent en Uge forud. Paa den anden Side kan Thinget neppe heller være bleven holdt synderlig tidligere; thi først henimod Midten af September kan Erling formodes efter Rigsmødets Afslutning at have kunnet tiltræde Reisen østover fra Bergen (jfr. ovenfor S. 45).
Saaledes har da heller ikke Kong Valdemars Sendemænd før tidligst ved Midten af Oktober kunnet være vendt hjem til Danmark. Det Svar, de bragte ham, huede ham, som vi saa, ingenlunde; men naar Snorre forudsætter, at han endnu samme Høst sendte nye Folk,
